I fælleskloakerede områder er der på kloaksystemet etableret overløbsbygværker, der kan aflaste kloakledningerne, når det regner mere end kloakledningerne kan håndtere. Når dette sker, udledes opspædet spildevand til vandområderne.
Overløbsbygværkerne reducerer risikoen for oversvømmelser.
De tre regnbetingede udløb ved Tiset, Starup og Ribe Landevej, der blev stillet krav til i seneste Vandområdeplan er udført i foregående spildevandsplanperiode. Tiset og Starup er separatkloakeret og ved Ribe Landevej er fælleskloakken udbygget med et sparebassin.
I Haderslev Kommune er der 84 overløbsbygværker.
I forbindelse med nogle af overløbsbygværkerne er der etableret såkaldte sparebassiner (bufferbassiner), der kan tilbageholde opspædet spildevand i et vist omfang, indtil der igen er plads i kloaksystemet. I kommunen er der 36 sparebassiner.