Nye plantiltag anlæg omfatter en række planlagte ændringer og etableringer af spildevandsanlæg. Herunder nedlægges Bevtoft og Over Jerstal renseanlæg, hvorefter spildevandet ledes til Vojens Renseanlæg. Flyvestation Skrydstrup optages i den offentlige kloakforsyning, og der etableres anlæg for rensning af overfladevand i Arnum og Hoptrup. I forbindelse med byggemodning af Engelparken etableres en regnvandsledning.
Gennemførelse af Afløbsstrategi Haderslev By omfatter etablering af 7 sparebassiner, en række anlægsændringer og separatkloakering omkring Jomfrustien. Strategien, herunder omfanget af bassinerne vil blive tilpasset efter en helhedsorienteret analyse af vandområdernes oplande og deraf følgende vandhåndteringsstrategi.