Herunder resumeres de væsentligste forhold fra lovgivningen, der regulerer spildevandsplanen, samt de planer, som udstikker retningslinjer med relevans for spildevandsplanen. For uddybning henvises til de enkelte lovtekster, bekendtgørelser og planer.
En række direktiver, love og bekendtgørelser udgør det lovgivningsmæssige grundlag for en spildevandsplan samt spiller en rolle i forbindelse med udarbejdelsen af en spildevandsplan. Nogle af de vigtigste er kort beskrevet nedenfor. En spildevandsplan skal opfylde den samlede lovgivning, det vil sige både EU´s direktiver på miljøområdet og den nationale lovgivning.
Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplanen fremgår af ”Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse”, lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019.
Det fremgår af lovens anvendte sparsel, på ”loven skal medvirke til at være værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv”.
I henhold til miljøbeskyttelseslovens §32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand.
Ligeledes i §32 og i ”Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 ”, bekendtgørelse nr. 1317 af 4. december 2019 (Spildevandsbekendtgørelsen) er det angivet, hvad en spildevandsplan som minimum skal indehold samt procedurerne for vedtagelse af en spildevandsplan.
”Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning”, lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 og ”Bekendtgørelse af lov om miljømål mv. for internationale naturbeskyttelsesområder ”, lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017, er en udmøntning af blandt andet vandrammedirektivet fra EU. Loven fastgør regler for, hvorledes der skal udarbejdes statslige vandplaner og Natura 2000-planer med efterfølgende kommunale håndterer.
Ifølge reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Loven definerer, for hvilke planer og programmer der skal udarbejdes en miljøvurdering eller en screening for, om der skal foretages en egentlig miljøvurdering. Spildevandsplaner tilhører den gruppe af planer, som er omfattet af loven.
Denne lov skal blandt andet medvirke til at sikre en spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden og naturen, og at denne drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Loven indeholder blandt andet bestemmelser, efter hvilke der skal tildeles en indtægtsramme for spildevandsforsyning, det vil sige en øvre grænse for størrelsen af vandafledningsafgiften.
Loven fastsætter regler for betaling for afledning til forsyningsselskabets spildevandsanlæg. Ved tilslutning af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet et forsyningsselskab, pålignes et såkaldt standardtilslutningsbidrag. Loven beskriver de nærmere regler for standardtilslutningsbidragets størrelse for hhv. bolig- og erhvervsejendomme. Loven indeholder også regler for betaling og fastsættelse af vandafledningsbidrag, herunder regler for opdeling af dette bidrag i en fast og en variabel del.
Af loven fremgår det endvidere, at når kommunen giver påbud om at sørge for forbedret spildevandsrensning til ejere af helårsboliger med egen udledning, skal kommunen som udgangspunkt samtidig give et tilbud om kontraktligt medlemskab af forsyningsselskabet. Et kontraktligt medlemskab indebærer, at ejeren af helårsboligen betaler standardtilslutningsbidraget og afledningsafgiften, og at forsyningsselskabet etablerer og driver en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbuddet.
Loven indeholder regler for betaling af en statsafgift for udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet samt for nedsivning af spildevand. Til brug ved beregning af afgiftens størrelse kan spildevandets indhold af forskellige stoffer benyttes. Dette forudsætter dog, at koncentrationen af disse stoffer er kendt. Loven anviser desuden forskellige standardafgifter for udledning fra spildevandsanlæg. Disse standardafgifter kan benyttes, hvis spildevandets indhold af bestemte forurenende stoffer ikke er kendt. Standardafgiftens størrelse afhænger af spildevandsanlæggets rensemetode.
Spildevandsplaner indgår i det lovbestemte planhierarki der sikrer, at statslige, regionale og kommunale planer ikke strider imod hinanden. Det er derfor sikret, at denne spildevandsplan ikke er i strid med de gældende planer, der udstikker retningslinjer med betydning for planlægningen på spildevandsområdet. Nogle af de vigtigste er kort beskrevet nedenfor.
De første vandplaner for perioden 2009-2015 blev vedtaget endeligt den 30. oktober 2014. Vandområdeplanerne for perioden 2015-2021 blev vedtaget i juni 2016. Vandområdeplanerne udarbejdes efter bestemmelserne i miljømålsloven, der implementerer EU’s vandrammedirektiv i dansk lovgivning.
Vandområdeplanerne for indeværende planperiode udgør en opdatering af vandplanerne for første planperiode og baseres endvidere på behandlingen af høringssvar fra den offentlige høring af forslag til vandområdeplanerne.
Der kommer i alt tre generationer af planer. Den første planperiode var gældende i årene 2009 til 2015 og de næste to planperioder gælder i henholdsvis årene 2015-2021 og 2022-2027.
Kommunerne skal gennemføre vandplanernes indsatsprogram. Senest 12 måneder efter vandplanernes vedtagelse skal hver kommune have vedtaget en vandhandleplan med tidsplan for indsatsernes gennemførelse.
Indsatsprogrammet omfatter blandt andet indsatser på spildevandsområdet. Indsatsen berører både det åbne land og de kloakerede områder.
Haderslev Kommune var omfattet af vandplanen for hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og af vandplanen for hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Kommunen er nu omfattet af ”Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn”.
I planerne er givet miljømålene for de enkelte vandområder, indsatsprogram for første og anden planperiode, retningslinjerne for den lovgivningsmæssige administration samt forslag til virkemidler til målopfyldelse.
Vandplanerne og vandområdeplanerne er bindende for kommunerne.
I Haderslev Kommune findes fire Natura 2000-områder eller dele heraf:
- Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov
- Stensbæk Plantage og Heder
- Pamhule Skov og Stevning Dam
- Lillebælt
For hvert Natura 2000-område har staten udarbejdet en Natura 2000-plan. Planerne beskriver de trusler, der er mod naturen i området og angiver indsatser til imødegåelse af truslerne. Med baggrund i de naturplaner der er gældende for Haderslev Kommune, har kommunen udarbejdet handleplaner for hvert af de fire Natura 2000-område. Disse planer blev vedtaget af Byrådet den 27. november 2012.
Der må ikke foretages foranstaltninger eller gives tilladelser eller dispensationer efter en lang række love (herunder Miljøbeskyttelsesloven), hvis det ansøgte kan forringe bevaringstilstanden for udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område. Spildevandsplanen må således ikke lægge op til tiltag, der kan forringe naturtilstanden og bevaringstilstanden i Natura 2000-områderne.
Haderslev Kommunes Byråd vedtog den 31. oktober 2017 ”Kommuneplan 2017-2029”. Kommuneplanen beskriver kommunens hovedstruktur og udstikker de rammer, kommunen skal udvikle sig indenfor. Spildevandsplanen må ikke stride imod kommuneplanen
En kommuneplan gælder i 12 år og tages op til revision hvert 4. år. Når den gældende kommuneplan revideres, kan det medføre, at spildevandsplanen skal revideres, hvis planlægningen af bolig- og erhvervsområder ændres, eller hvis der sker andre væsentlige ændringer i kommuneplanen, som har indflydelse på spildevandplanlægningen. En revision kan gennemføres ved at lave et tillæg til spildevandsplanen.
Kommuneplan 2017-2029 fastlægger bl.a. retningslinjerne for arealanvendelse i Haderslev Kommune, herunder rammer for udbygning af bolig og erhvervsområder. Nye områder, som er udlagt i Kommuneplan 2017-2029, er indarbejdet i spildevandsplanen.
En lokalplan indeholder bestemmelser om bebyggelsens udstrækning samt karakter og har dermed betydning for mængden af regn- og spildevand, der skal afledes fra det område, lokalplanen dækker. Nye lokalplaner fastsætter som udgangspunkt bestemmelser om maksimale befæstelsesgrader.
Bestemmelserne i en lokalplan skal tage udgangspunkt i spildevandsplanen. Vedtagelsen af nye lokalplaner kan dog i enkelte tilfælde medføre behov for mindre tilpasninger af spildevandsplanen. Dette sker ved at udarbejde et tillæg til spildevandsplanen.
Haderslev Kommunes Byråd vedtog den 27. november 2012 en vandforsyningsplan for perioden 2012 – 2022.
Vandforsyningsplanen beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med drikkevand, herunder om de enkelte ejendomme er forsynet via et alment vandforsyningsanlæg, eller om de har egen boring til indvinding af drikkevand.
I administrationen af spildevandsplanen vil der blive taget hensyn til planerne for vandindvinding og vandforsyning. Dette vil ske ved at koordinere indsatsen, når der gives tilladelse til nye nedsivningsanlæg. Når nye kloakledninger skal placeres, vil der desuden blive taget hensyn til beskyttelseszonerne og -områderne omkring de almene vandindvindingsanlæg.
Haderslev Kommunes Klimatilpasningsplan fra 2014 indeholder retningslinjer for fremtidig planlægning af håndtering af klimaforandringer. Målet er bl.a. at forebygge oversvømmelser fra ekstremregn, vandløb og havet/fjorden i byer og landsbyer. I planen er der udpeget fire fokusområder, hvor der vurderes at være stor risiko for oversvømmelse og størst risiko for værditab.
I denne spildevandplan er indarbejdet de informationer vedrørende status og planlagte aktiviteter på spildevandsområdet, som fremgår af ”Spildevandsplan 2014-2020” samt af tillæggene til planen.