Tilslutningspligt

Når en ejendom er medtaget som kloakopland i spildevandsplanen eller i et tillæg til denne, medfører det samtidig en tilslutningspligt for den pågældende ejendom. Tilslutningspligten indtræder, når forsyningen har ført en stikledning frem til grundgrænsen. Fristen for at tilslutte ejendommen til kloakken fastsættes af Haderslev Kommune. Den enkelte grundejer vil få en skriftlig meddelelse om denne frist. Tilslutningen sker for egen regning.

Betaling for tilslutning (tilslutningsbidrag) reguleres årligt og fremgår af Provas’ takstblad.


Hvis en grundejer ikke frivilligt vil tilslutte sin ejendom til kloakken, er det Haderslev Kommune, der som miljømyndighed, håndhæver reglerne om tilslutningspligten.

Spildevandsplanen giver ikke automatisk en ejendom rettighed til at tilslutte sig kloakken. Kommunen skal give den endelige tilladelse. Dette vil ske i samarbejde med forsyningsselskabet, dels fordi det skal passes ind i forsyningens planlægning i forhold til udførelse af spildevandsanlægget, og dels fordi tilslutningen skal ske på nogle praktiske vilkår, som selskabet fastsætter.

Ejendomme, der i spildevandsplanen er udlagt til kloakering, kan få udsat fristen for den fysiske tilslutning til kloakken. Hvis ejendommen har et af kommunen godkendt spildevandsanlæg, som er under 20 år gammelt, kan grundejer søge om udsættelse ved kommunen. Kommunen udsætter fristen for tilslutningspligten til spildevandsanlægget opnår en alder på 20 år. Det vil sige, at hvis anlægget er etableret i 2015 kan der søges om udsættelse til 2035.

 

Kloakering det åbne land servicekrav 50 m / miljøkrav 90 m

Ejendomme som ligger mindre en 50 meter, dog 90 m hvis der er miljøkrav, fra en eksisterende samt nye afskærende kloakledninger har tilslutningspligt, når der er ført en stikledning frem til grundgrænsen. Undtaget er dog ejendomme, hvor afstanden mellem bebyggelsen og tilslutningspunktet ved grundgrænsen er større end 200 meter, skulle disse dog ønsker at blive tilsluttet den offentlige kloak har de tilslutningsret, hvis dette er teknisk muligt.

50/90 meter reglen